Nyheder fra Dansand A/S
23.08.2019

DANSAND INVITERER HELE FAMILIEN TIL ÅBENT HUS

Lørdag den 7. september er det Råstofdag i Danmark. I den anledning slår Dansand dørene op for alle interesserede fra kl. 10.00-14.00.

Vi forberedt et program for hele familien. Man kan komme tæt på de store maskiner, gå på opdagelse i den unikke natur i og omkring sandgraven, de heldige kan vinde et gavekort på 500 kr. til Silvan, og børnene kan grave guld.

Det er brancheforeningen Danske Råstoffer, der står bag Råstofdagen. Hver dansker bruger i gennemsnit 10 tons råstoffer om året. Men hvordan udgraves og forarbejdes råstofferne? Og hvilke særlige hensyn tages der til naturen? Det og meget mere kan man få indblik i på Råstofdagen.

Så tag hele familien med og få en anderledes oplevelse og et indblik i råstoffernes verden. Det er ikke nødvendigt at melde sig til. I skal bare møde op hos DANSAND.   

 

PROGRAM

 

Kl. 10.00-14.00 Åbent på hele Dansand med aktiv sandgrav, vaskeri, tørreri, sigteloft, opsækning og lager. For børnene er der guldgravning og hoppeborg.

Kl. 10.00-14.00 Pølsevognen er åben – gratis pølser, vand, øl og kaffe til alle.

Kl. 10.00-14.00 Dansands medarbejdere viser rundt i virksomheden for grupper af 20 gæster.

Kl. 10.00-14.00 Fjernstyrede lastbiler og gummigeder viser hvad de kan.  

Kl. 10.00-14.00 Spil professionel beachvolley med Odense Beach Boys.  

Kl. 10.00-14.00 Museumsinspektør Per Borup fortæller om forhistoriske fund i lokalområdet.

Kl. 10.00-13.00 Deltag i Gør-Det-Selv konkurrencen. Vi udtrækker tre vindere af et gavekort på 500 kr. til Silvan.

Kl. 10.30 & 12.30 Geologerne Claus Konradsen og Steen Frantzen viser rundt i sandgraven og fortæller om geologien i Addit-området.

Kl. 10.30 & 12.30 Gå på opdagelse i naturen omkring grusgraven med naturvejleder Jan Kjærgaard.