Nyheder fra Dansand A/S
03.05.2019

Dansand bakker op om lokalt uddannelsesprojekt

Horsens Kommune har en klar ambition: alle unge skal have en uddannelse. Den ambition støtter vi op om på Dansand.

Vi har indgået en partnerskabsaftale med kommunen om at deltage aktivt i uddannelsesforløbet Samspil. Projektet skal styrke unges kendskab til arbejdsmarkedet og forberede dem til at tage en ungdomsuddannelse.

Som led i partnerskabet har Dansand i denne uge haft besøg af mere end 125 elever og lærere fra 7. og 8. årgang på Brædstrup Skole.

Eleverne blev introduceret til de forskellige arbejdsfunktioner i Dansands produktion, lager og smedeafdeling.  Desuden ville vi gerne vise, hvordan teoretisk viden kan anvendes i praksis ude på en arbejdsplads. Udstyret med plexiglasrør, tommestok, vand, filtersand og ikke mindst deres viden fra skolen skulle alle klasser bygge en model af et vandværk – en opgave som alle klarede flot!!

Tusind tak for besøget og for jeres mange og engagerede spørgsmål!             

Vi glæder os til at modtage flere skoleklasser og vise dem arbejdspladsen Dansand.