Sand er ikke bare sand. Det opdager man hurtigt, hvis man falder på det. Dansands Faldsand er specialudviklet til sandkasser og legepladser og certificeret af Dancert A/S.
Sand til legepladser, sandkasser og som faldunderlag kræver en helt speciel type sand, der kan absorbere stød og dermed ikke ”pakker sig” som et hårdtslående underlag.
Dansands unikke Faldsand er udover at være certificeret af Dancert A/S, også godkendt som sandkassesand og som sikkert underlag til legepladser.
Faldsand er et vasket sandprodukt, der samtidig lever op til BUPL’s retningslinier for legepladssikkerhed. Desuden har vi behandlet det, så børnene undgår mikroorganismer, der kan give øjenbetændelse.
For at beregne, hvor meget Faldsand du skal bruge, kan denne formel benyttes:
længde x bredde x 30 cm dybde = antal m3.
1 m3 Faldsand vejer 1,5 tons