Uddannelse

Anlæg af putting green

USGA’s anbefalinger til en metode til anlæg af putting green

Af medarbejderne i USGA’s afdeling for greens

Her følger den i 2004 reviderede udgave af USGA’s anbefalinger til en metode til anlæg af putting green.
USGA’s anbefalinger til anlæg af greens har i over 40 år været den mest anvendte metode til anlæg af greens i hele USA samt i andre dele af verden.
USGA’s greens har, når de anlægges og vedligeholdes korrekt, konsekvent givet gode resultater på golfbaner i en mangeårig periode. Disse retningslinjer bliver med regelmæssige mellemrum gennemgået og ajourført i forhold til den videnskabelige forskning, og efterhånden som nye teknikker og materialer beviser deres holdbarhed. Resten af dette dokument giver en specifik præsentation af anbefalingerne til anlæg af greens fra USGA’s afdeling for greens. Dokumentet gør ikke noget forsøg på at gøre rede for forskellige anlægsteknikker eller -metoder. Der kan rekvireres andre dokumenter fra USGA, hvori der gøres rede for anlægsmetoder – inklusive tips til, hvordan man opnår de bedste resultater, samt retningslinjer for greenpleje.

Trin 1 – Råjordsplanet
Råjordsplanets hældning bør være i overensstemmelse med det færdige terræns generelle hældning. Råjordsplanet bør etableres ca. 400 mm under det ønskede færdige terræn – 450 til 500 mm hvis et mellemlag er nødvendigt – og det skal være grundigt komprimeret for at undgå, at det sætter sig yderligere. Fordybninger, hvor der kan opsamle sig vand, bør undgås. Hvis råjorden er ustabil, f.eks. med en ekspanderende ler- sand- eller muldjord, kan der anvendes geotekstilstoffer som barriere mellem råjordslaget og gruslaget. Monter stoffet som anvist i USGA’s publikation, Building the USGA Green: Tips for Success (Anlæg af USGA-green: Tips og gode råd).
Anlæg forgreenarealerne omkring greenen efter samme standarder som selve putteoverfladen.

Trin 2 – Afvanding
USGA-greens skal have et afvandingssystem under overfladen. Drænrørenes placering skal tilrettelægges således, at de(t) primære drænrør placeres langs linjen med det største fald, mens de tværgående rør skal placeres i en vinkel på tværs af råjordsplanets hældning, således at det primære drænrør får et naturligt fald. De tværgående drænrør må højst ligge med en indbyrdes afstand på 5 m, og de skal nå helt ud til yderkanten af greenen. De tværgående rør skal også placeres i fordybninger, hvor der kan opsamle sig vand, hvis sådanne forefindes. I den laveste del af hældningen, hvor det primære drænrør kommer ud af greenen, skal der placeres drænrør langs yderkanten af greenen, og disse skal nå ud til enderne af det første sæt tværgående drænrør. Dette vil lette afledningen af vand, der måtte samle sig i den laveste ende af afvandingsområdet. Ved konstruktionen af afvandingssystemet bør der tages hensyn til afledningen af drænvandet fra spilleområderne samt til de love, der gælder for afledning af drænvand. Drænrørene skal være af perforeret plast og som minimum overholde ASTM 2729 eller ASTM F 405, og de skal have en minimumdiameter på 100 mm.
Det anbefales ikke at have andre typer rør indlagt i geotekstillag. Der skal graves afvandingsgrøfter, som er minimum 150 mm brede og 200 mm dybe, i det grundigt komprimerede råjordslag, således at drænrørene holder et konstant fald til udgangen på mindst 0,5 %. Udgravningsmaterialet fra grøfterne skal fjernes fra fordybningen i råjordslaget, og grøftens bund skal være glat og ren. Såfremt der skal anvendes et geotekstilstof som barriere mellem et ustabilt råjordslag og grusdrænlaget, skal det monteres på dette tidspunkt. Stoffet bør under ingen omstændigheder dække drænrørene eller grøfterne. Der bør lægges et lag grus (anbefalet størrelse er angivet under Trin 3) med en minimumdybde på 25 mm i grøften.
Det kan om nødvendigt have en større dybde for at sikre, at minimumkravet til fald opfyldes. Alle drænrør bør lægges på gruslaget i grøften. Hvis der anvendes PVC-drænrør, skal disse placeres i grøften således, at hullerne vender nedad. Rørenes samlinger må ikke forringe rørledningens overordnede funktion. Grøfterne skal herefter fyldes op med ekstra grus, idet der passes på ikke at forskubbe nogen af drænrørene. Som et alternativ til at lægge runde rør i en grøft kan der lægges flade rør direkte på det klargjorte råjordslag, forudsat at de flade rør overholder ASTM D 7001 (provisorisk), er minimum 300 mm brede og ikke er dækket af et lag geotekstil. De flade rør skal hæftes fast til råjordslaget med hæfteklammer eller på anden vis fastgøres, så de ikke forskubber sig under anlægsarbejdet. Der kan anvendes fornuftige kombinationer af runde og flade rør i afvandingssystemet til en green. Alle øvrige retningslinjer for anlæg af afvandingssystemer gælder også for denne alternative anlægsmetode.

Trin 3 – Grus og mellemlag
Placer profilpæle med hyppige mellemrum på råjordslaget, og afmærk på dem, hvor højt grusdrænlaget, mellemlaget (såfremt anvendt) og vækstlaget skal gå. Hele råjordslaget skal herefter tildækkes med et lag rent, vasket, knust sten eller ærtesten med en minimumtykkelse på 100 mm, som følger den ønskede hældning på den endelige overflade med en tolerance på ± 25 mm. Bløde kalksten, sandsten og gråsten kan ikke accepteres. Tvivlsomme materialer skal testes mht. vejrbestandighed ved hjælp af sulfatbestandighedstesten (ASTM C-88). Et materialesvind på over 12 % målt efter vægt er uacceptabelt. Der bør udføres slidtest (LA Abrasion test, ASTM C-131) på alle materialer, der mistænkes for ikke at have tilstrækkelig mekanisk stabilitet til at modstå almindelige anlægsaktiviteter. Den værdi, der opnås ved udførelsen af denne test, bør ikke ligge over 40. Sådanne oplysninger kan indhentes hos geotekniske laboratorier. Hvorvidt der er behov for et mellemlag afhænger af partikelstørrelsesfordelingen i materialeblandingen i vækstlaget i forhold til partikelstørrelsesfordelingen i gruset. Hvis man kan få grus med den rette partikelstørrelse (se Tabel 1), er det ikke nødvendigt at anvende et mellemlag.
Hvis man ikke kan få grus med den rette partikelstørrelse, skal et mellemlag anvendes.

Tabel 1
Partikelsstørrelsesbeskrivelse for grus- og mellemlagsmaterialer

Materiale Beskrivelse
Grus: Der anvendes mellemlag Højst 10 % af partiklerne større end 12 mm
Mindst 65 % af partiklerne mellem 6 mm og 9 mm
Højst 10 % af partiklerne mindre end 2 mm
Mellemlagsmateriale Mindst 90 % af partiklerne mellem 1 mm og 4 mm


Tabel 2

Anbefalede Partikelstørrelser for grus, når der ikke anvendes mellemlag

Funktionsfaktorer   
Anbefaling
BrodannelsesfaktorD15 (grus) mindre end eller lig med 8 X D85 (vækstlag)
Permeabilitetsfaktor D15 (grus) større end eller lig med 5 X D15 (vækstlag)
Ensartethedsfaktorer   D90 (grus) / D15 (grus) er mindre end eller lig med 3,0
Ingen partikler større end 12 mm
Højst 10 % mindre end 2 mm
Højst 5 % mindre end 1 mm

 
A. Valg og placering af materialer, når der anvendes mellemlag
Tabel 1 beskriver kravene til partikelstørrelse i gruset og i mellemlagsmaterialet, når der er behov for et mellemlag.
Mellemlaget skal spredes i en ensartet tykkelse på 50 til 100 mm over grusdrænlaget (hvis der f.eks. vælges en tykkelse på 75 mm, skal materialet have denne tykkelse i hele arealets udstrækning), og overfladen skal følge de ønskede konturer i det færdige terræn.

B. Valg af grus, når der ikke anvendes mellemlag
Såfremt man kan finde det rette grus (se Tabel 2), er der ikke brug for mellemlaget ved anlægget af greenen. Dette kan i nogle tilfælde give betydelige tids- og pengebesparelser.
Valget af dette grus afhænger af partikelstørrelsesfordelingen i vækstlagsmaterialet. Arkitekten og/eller den tilsynsansvarlige for anlægsarbejdet skal samarbejde nært med det geotekniske laboratorium om at udvælge det rette grus. En af følgende to metoder kan anvendes:
Send prøver af forskellige grusmaterialer til laboratoriet, når der indsendes prøver af vækstlagsblandingens bestanddele. Som en generel rettesnor skal man kigge efter grus inden for området fra 2 mm til 9,5 mm. Laboratoriet finder først frem til den bedste vækstlagsblanding, hvorefter det tester grusprøverne for at finde ud af, om nogen af dem opfylder de nedenfor anførte retningslinjer.
Indsend prøver af vækstlagsblandingens komponenter, og bed laboratoriet om at give en beskrivelse af, hvilken partikelstørrelsesfordeling der ud fra testene af vækstlagsblandingen vil være påkrævet i gruset. Brug beskrivelsen til at finde frem til et eller flere brugbare grusmaterialer, og indsend dem til laboratoriet, således at deres kvalitet kan bekræftes.
Hvis der anvendes grus, som opfylder nedenstående kriterier, vil et mellemlag ikke være påkrævet. Det er ikke nødvendigt at forstå detaljerne i disse anbefalinger. Det afgørende er at have et nært samarbejde med det geotekniske laboratorium om valget af grus. Det er bydende nødvendigt, at disse kriterier overholdes strengt. Hvis disse retningslinjer ikke følges, kan det medføre, at greenen ikke kommer til at fungere.
De anførte kriterier bygger på de tekniske principper, som siger, at de største 15 % af vækstlagspartiklerne danner bro med de mindste 15 % af gruspartiklerne. Der dannes herved små hulrum, som forhindrer en vandring af partikler fra vækstlaget til gruslaget, samtidig med at de opretholder en tilstrækkelig permeabilitet. D85 (vækstlag) er defineret som den partikeldiameter, hvorunder 85 % af jordpartiklerne (efter vægt) er mindre. D15 (grus) er defineret som den partikeldiameter, hvorunder 15 % af gruspartiklerne (efter vægt) er mindre.

  • For at brodannelsen kan finde sted, skal D15 (grus) være mindre end eller lig med otte gange D85 (vækstlag).
  • For at opretholde en tilstrækkelig permeabilitet på tværs af grænsefladen mellem vækstlaget og gruslaget skal D15 (grus) være større end eller lig med fem gange D15 (vækstlag).
  • Gruset skal have en ensartethedskoefficient (Grus D90/Grus D15) på mindre end eller lig med 3,0.

 
Desuden skal 100 % af det valgte grus kunne passere gennem et 12 mm sold, mens højst 10 % deraf må kunne passere gennem et 2 mm sold, og højst 5 % deraf må kunne passere et 1 mm sold.

Trin 4 - Vækstlagsblandingen
Det sand, der benyttes til en USGA-vækstlagsblanding, skal udvælges således, at partikelstørrelsesfordelingen i den endelige vækstlagsblanding er som beskrevet
i Tabel 3.

Tabel 3
Partikelstørrelsesfordeling i USGA-Vækstlagsblanding

NavnPartikeldiameterAnbefaling (efter vægt)
Fint grus2,0 – 3,4 mm
Meget groft sand1,0 – 2,0 mm Højst 10 % af alle partikler i denne størrelse, herunder maksimalt 3 % fint grus (helst slet intet)
Groft sand 0,5 – 1,0 mmMinimum 60 % af partiklerne skal ligge inden for denne størrelse
Mellemfint sand 0,25 – 0,50 mm
Fint sand0,15 – 0,25 mmHøjst 20 % af partiklerne må ligge inden for denne størrelse
Meget fint sand0,05 – 0,15 mmHøjst 5 %
Silt0,002 – 0,05 mm Højst 5 %
Lermindre end 0,002 mmHøjst 3 %
Småpartikler i altMeget fint sand + silt + lerMindre end eller lig med 10 %


Jordvalg:
Såfremt der anvendes jord i vækstlagsblandingen, skal denne have et sandindhold på minimum 60 % og et lerindhold på 5 % til 20 %. Den endelige partikelstørrelsesfordeling i blandingen af sand/jord/tørv skal svare til den, der er beskrevet i disse anbefalinger, og den skal opfylde de heri beskrevne fysiske egenskaber.

Valg af organisk materiale:
Tørv – Det mest almindeligt anvendte organiske materiale er tørv. Hvis der vælges tørv, skal denne have et minimumindhold af organisk materiale på 85 % efter vægt som målt efter glødetab (ASTM D 2974 Metode D).

Andet organisk materiale – Organisk materiale som f.eks. risskaller, finhakket bark, savsmuld eller andre organiske spildmaterialer kan anvendes, såfremt de komposteres gennem et termofilt stadium til en mesofil stabiliseringsfase, og såfremt de godkendes af det jordbundsfysiske testlaboratorium. Komposterede materialer skal være lagret i mindst et år. Desuden skal vækstlagsblandingen med kompost som organisk, jordforbedrende middel overholde de fysiske egenskaber, der er anført i disse anbefalinger. Kompost kan variere ikke blot efter kildematerialet, men også fra parti til parti med samme kildemateriale. Der skal udvises ekstrem forsigtighed ved valg af kompostmateriale. Det skal bevises, at udeklarerede kompostmaterialer er uskadelige for planter ved hjælp af en hvene- eller bermudagræs-biotest på en kompostprøve.
Uorganiske og andre jordforbedrende midler: Porøse, uorganiske, jordforbedrende midler som f.eks. kalcinerede lerarter (porøs keramik), kalcinerede diatomitter og zeolitter kan anvendes i stedet for eller sammen med tørv i vækstlagsblandinger, såfremt kravene til blandingens partikelstørrelse og funktionskriterier er opfyldt. Hvis man anvender disse produkter, skal man være opmærksom på, at der er betydelige forskelle mellem produkterne, og der er ikke tilstrækkeligt med langsigtede erfaringer med nogle af disse materialer. Det skal også bemærkes, at USGA kræver, at alle sådanne jordforbedringstiltag gennemføres i hele vækstlagsblandingens dybde på300 mm. Det anbefales ikke at anvende polyacrylamider og forstærkningsmaterialer.
Fysiske egenskaber ved vækstlagsblandingen: Vækstlagsblandingen skal have de egenskaber, der er sammenfattet i Tabel 4, som testet iht. USGA’s forskrifter (foreslåede ASTM-standarder).

Tabel 4
Fysiske egenskaber ved vækstlagsblandingen

Fysiske egenskaber Anbefalet omfang
Samlet porøsitet35 % - 55 %
Luftfyldt porøsitet15 % - 30 %
Kapillær porøsitet15 % - 25 %
Mættet vandledningsevneMinimum 150 mm/time


Relaterede overvejelser
DET ER HELT ESSENTIELT, AT ALLE VÆKSTLAGETS KOMPONENTER BLANDES SAMMEN UDEN FOR ANLÆGSOMRÅDET. Der findes ingen gyldig begrundelse for at blande dem på anlægsområdet, eftersom en homogen blanding er essentiel for at opnå det ønskede resultat.
DET ANBEFALES KRAFTIGT AT HAVE ET KVALITETSKONTROLPROGRAM I ANLÆGSFASEN. Der bør træffes aftale med et kvalificeret laboratorium om at foretage rutinemæssig kontrol af gruset og vækstlagsblandingerne under produktion og blanding. Det er helt afgørende, at disse materialer i enhver henseende er i overensstemmelse med de anbefalinger, der er godkendt af laboratoriet.

Man skal være forsigtig med ikke at snitte tørven for fint, da dette kan påvirke blandingens funktion i marken. Tørv skal være fugtig i blandingsfasen for at sikre en ensartet blanding samt for at minimere separationen af tørv og sand.

Trin 5 – Toplagets påføring, placering, planering og komprimering
Det grundigt blandede vækstlagsmateriale skal placeres på greenområdet og komprimeres til en ensartet dybde på 300 mm med en tolerance på ± 25 mm. Sørg for, at blandingen er fugtig, når den spredes ud, for at minimere risikoen for vandring til gruslaget samt for at medvirke til komprimering.

Trin 6 – Klargøring af såbed
Sterilisering: Hvorvidt vækstlagsblandingen skal steriliseres ved desinficering eller ej er et spørgsmål, der skal afgøres fra sag til sag, afhængigt af de lokale faktorer. Desinficering bør altid udføres:

  • på områder, hvor der er risiko for alvorlige nematodproblemer.
  • på områder, hvor der er alvorlige problemer med ukrudtsgræs eller fladaks.
  • hvor vækstlagsblandingen indeholder usteriliseret jord.

Bed det lokale kontor for USGA's afdeling for greens om flere oplysninger og råd, der gælder specifikt for dit lokalområde.

Trin 7 – Gødskning
Kontakt den lokale vækstlagsfabrikant for at få gode råd samt oplysninger om procedurer for at sikre græssets tilvækst.

Test Methods and Material Specifications
ASTM C 88-99a. Standard Test Method for Soundness of Aggregates by Use of Sodium Sulphate or Magnesium Sulfate.
ASTM C 131-03. Standard Test Method for Resistance to Degradation of Small-Size Coarse Aggregate by Abrasion and Impact
ASTM C 136-96a. Standard Test Method for Sieve Analysis of Fine and Coarse Aggregates. ASTM D 75.-97. Standard Practice for Sampling Aggregates. American Society for Testing and Materials.
ASTM D 854-02. Standard Test Method for Specific Gravity of Soil Solids by Water Pycnometer.
ASTM D 2729-03. Standard Specification for Poly(Vinyl Chloride) (PVC) Sewer Pipe and Fittings.
ASTM D 2974-00. Standard Test Methods for Moisture, Ash, Organic Matter of Peat and Other Organic Soils.
ASTM D 2976-71. Standard Test Method for pH of Peat Materials.
ASTM 4972-01. Standard Test Method for pH of Soils. American Society for Testing and Materials.
ASTM D 7001-XX. Standard Specification for Geocomposites for Pavement Edge Drains and Other High-Flow Applications
ASTM F 405-97. Standard Specification for Corrugated Polyethylene (PE) Pipe and Fittings.
ASTM F 1632-03. Standard Test Method for Particle Size Analysis and Sand Shape Grading of Golf Course Putting Green and Sports Field Rootzone Mixes.
ASTM F 1647-02a. Standard Test Method for Organic Matter Content of Putting Green and Sports Turf Root Zone Mixes.
ASTM F 1815-97. Standard Test Methods for Saturated Hydraulic Conductivity, Water Retention, Porosity, Particle Density, and Bulk Density of Putting Green and Sports Turf Root Zone Mixes.